Peter Bosz fyret efter lang tids skuffende resultater

10-12-2017

Så gik den ikke længere. Cheftræner Peter Bosz blev efter lødagens kamp mod Werder Bremen fyret. Han erstattes af Peter Stöger, der er blevet udstyret med en kontrakt frem til sommer.

I alt 163 dage blev det til for Peter Bosz, der ellers havde kontrakt frem til sommeren 2019. Men lørdag efter efter endnu et nederlag kunne Dortmund-ledelsen ikke holde tilbage for en fyreseddel.

– Det har været en meget emotionel beslutning at overbringe Peter Bosz beskeden om at afbryde samarbejdet. Peter er en sand gentleman, som vi kun har godt at sige om. Han startede godt, men resultaterne har ikke været med os på det seneste. Derfor måtte vi afbryde samarbejdet, fortalte en tydelig rørt klubdirektør Hans-Joachim Watzke til BVB Total.

Uden sejr i Bundesligaen siden september, uden en eneste sejr i CL-gruppespillet, og senest nederlaget til Werder Bremen, der inden ikke havde vundet en eneste udekamp i Bundesligaen i denne sæson, illustrere meget godt grunden til handling.

At afløseren bliver Peter Stöger er ikke så overraskende. Den østrigske træner tiltræder i Dortmund efter fyring i FC Köln for en uge siden, hvor han trods gode resultater i sidste sæson ikke fik det til at svinge i denne sæson.

Men manden var lige til det sidste populær i Köln og skulle have de samme menneskelige og fodboldfaglige egenskaber som også gjorde Klopp populær, inden han blev hentet til Dortmund fra Mainz.

Alligevel har BVB i første omgang valgt kun at skrive kontrakt med Stöger frem til sommer. Angiveligt fordi, at manden først lige skal bevise sit værd i BVB.

Den 51-årige østriger har et års erfaring fra Austria Wien, og har ellers kun været træner i mindre østrigske klubber. Indtil han fik succes i FC Köln, som han fik spillet frem til europæisk fodbold i sidste sæson.

Velkommen til Peter Stöger.

P