22-04-2018
Selv om det langt fra har været nogen prangende sæson, da både DFB Cup og Europa blev ved drømmen inden det for alvor blev sjov, kan BVB med stabilitet i de sidste tre runder alligevel slutte sæsonen på hæderlig vis.
Efter det ærgerlige nederlag på 2-0 til rivalerne fra Schalke 04 fik BVB rejst sig og vandt gårsdagens topopgør med 4-0 over Bayer Leverkusen. Da RB Leipzig samtidig er begyndt at sætte til i toppen, vil det formentlig kun kræve to sejre i de sidste tre kampe for at sikre bronzemedaljerne.
Inden de sidste tre kampe har BVB tre point mere og er plus seks mål bedre end Leverkusen på fjerdepladsen. I de sidste kampe mangler Leverkusen at møde VfB Stuttgart (h), Werder Bremen (u), Hannover 96 (h), mens BVB mangler Werder Bremen (u), Mainz 05 (h), Hoffenheim (u)
På papiret har Leverkusen det bedste program. Specielt Mainz 05 hjemme og Hoffenheim ude kan godt blive bøvlet, fordi Mainz 05 kæmper indædt for at undgå nedrykning, og fordi Hoffenheim inden de sidste tre runder ligger tredjebedst på formbarometeret. Inden da mangler Hoffenheim at møde Hannover 96 (h), VfB Stuttgart (u)
Skulle BVB tabe en af sine næste to kampe og Hoffenheim vinde de to, vil Hoffenheim tilmed kunne overhale BVB i sidste spillerunde. Så intet er bestemt afgjort endnu, selv om sejren over Leverkusen var et skridt på vejen til at tage klubbens anden sæt bronzemedaljer i træk og syvende i alt.
Teoretisk set kan BVB stadig nå sølvmedaljerne, da holdet inden Schalke 04’s kamp senere i dag møder bundholdet FC Köln – som har halvanden ben i 2. Bundesliga – kun har et point op. Hvis Schalke som forventet vinder den kamp vil holdet have fire points forspring.
Realistisk set bør BVB gå efter bronze, hvilket trods alt også vil redde lidt af æren.