Cheftræner Edin Terzic har besluttet at forlade klubben efter 10 år, hvoraf de seneste tre har været som cheftræner.
Den tyske træner forlader klubben med ære, da han i 2021 var med til at hjemføre en pokaltitel, hvor det i samme sæson blev til bronze. I 2022/2023-sæsonen blev BVB kun overgået i sidste spillerundes sidste minut, hvor klubben måtte nøjes med sølv, inden det hele sluttede d. 1. juni i år med et hæderligt 0-2 nederlag til Real Madrid i Champions League finalen.
– Jeg bad de ansvarlige om et møde efter vores finale på Wembley, fordi jeg efter ti år i BVB, føler, at den kommende start bør være med en ny mand på sidelinjen.
– Alle, der kender mig, ved, at der i løbet af de seneste ugers beslutningsproces har banket to hjerter i mit bryst. Men selv efter intensive diskussioner har min grundlæggende følelse ikke ændret sig.
– Jeg ønsker altid kun Borussia Dortmund det allerbedste, lyder det fra træneren.
– Mange samtaler i de seneste dage har endnu engang fremhævet denne kærlighed og passion for BVB. Edin vil altid være en Borussia-fan og en del af BVB-familien, tilføjer administrerende direktør Hans-Joachim Watzke.
Edin Terzic nåede i alt 91 Bundesligakampe for BVB og bliver den træner med femte flest Bundesligakampe på bagen for die Schwarz-Gelbe.
Edin Terzić leaves Borussia Dortmund.
The coach, who won the DFB Cup with BVB in 2021, finished runner-up in the 2023 championship and reached the 2024 Champions League final, asked BVB to terminate his contract with immediate effect.
Borussia Dortmund agreed to the request… pic.twitter.com/WU3gV6s5VM
— Borussia Dortmund (@BlackYellow) June 13, 2024