Dortmund må nøjes med sølv

Selv om Dortmund blev herbstmeister med syv points forspring endte sæsonen alligevel som den har gjort de seks forrige, idet Bayern München til sidst løb med guldet. På et tidspunkt var Dortmund endda foran med 10 point.

Efteråret var mere end godkendt, men det bør ikke undre, at BVB på den lange bane ikke kan hamle op med de store. Det gik akkurat som mange havde forudset fra sæsonen før, hvor BVB også gik fuldstændig ned til sidst.

– Du kan ikke sammenligne dette hold med holdet fra sidste sæson. Vi er i langt bedre balance nu, og vi har i spillere som Axel Witsel og Thomas Delaney fået noget rutine ind på holdet, der giver os stabilitet, sagde klubdirektør Hans-Joachim Watzke tilbage i november forud for opgøret mod de evige rivaler fra Bayern München.

Det fik han ikke ret i. Sæsonen bekræftede kun, at der skal mere til end gode talenter for at sikre guld. At pengepungen også skal hives frem for at få store profiler ind på holdet til at tumle med modgang. Den har Marco Reus i store træk været ene om, og han har for tit været savnet med hans skrøbelige bentøj.

Det er meget sympatisk at en så stor klub som Dortmund vil føre sig frem med talent. Men vil man med helt op vil det kræve mere end en træner der tør satse på dem. Fakta er i hvert fald, at Dortmund for første gang i fire forsøg ikke endte med at tage guld som herbestmister, lige som Bayern også har haltet undervejs med en udskædt træner.

Dette til trods kunne Dortmund alligevel ikke følge med og må nøjes med klubbens sjette sæt sølv i historien.

P