Blog Post

Klopp står foran CL-semifinale

11-04-2018

BVB’s tidligere cheftræner, Jürgen Klopp, gør det fortræffeligt i Liverpool, der efter samlet sejr over Manchester C. nu er klar til semifinalen i Champions League.

Her kan Jürgen Klopp risikere at møde ind i samme modstandere som i 2013, hvor BVB som bekendt endte i finalen med Jürgen Klopp som træner, men hvor holdet desværre endte med at tabe til Bayern München.

Selv samme Bayern München kan onsdag indløse billet til semifinalen igen, lige som Real Madrid, som BVB slog ud i en gigantisk flot semifinale i 2014 kan blive næste stop for Jürgen Klopps tropper i Liverpool.

Dengang vandt Jürgen Klopp og Dortmund 4-1 hjemme over Real Madrid og tabte 2-0 ude, inden det i finalen endte 1-2 mod Bayern München på et sejrsmål scoret af Arjen Robben et minut før tid.

bvbfan.dk krydser fingre og ønsker alt det bedste til Jürgen Klopp på vejen mod det store trofæ.

P