Klopp: Skæbnen ville at vi skulle i finalen

– Det var en helt fantastisk kamp. Begge hold gav absolut alt og forsøgte det hele. Jeg ville gerne have set os spille med mere større mod i første halvleg. Jeg sagde til spillerne i pausen, at det er okay at tabe i München, men kun hvis man taber, hvis man fighter og giver alt.

– Måske følte Bayerns spillere i anden halvleg, at kampen var afgjort. Vi havde jo ikke rigtig været farlige, men sådan er fodbold nogle gange, siger Klopp, som kunne se Bayern brænde alle fire spark i straffesparkskonkurrencen, hvor Philipp Lahm og Xabi Alonso begge snublede i sparket.

– Jeg ved ikke, hvorfor de gled, da de skulle sparke. Det var nok bare skæbnen, at vi skulle vinde, og det er absolut fantastisk, at vi nu er i finalen, siger Klopp til Dortmunds hjemmeside.

Pokalfinalen, som spilles den 30. maj i Berlin, bliver Klopps sidste kamp som træner for Dortmund.