Blog Post

Klopp: Her opstår noget genialt

30-10-2013

Jürgen Klopp har forlænget kontrakten med Borussia Dortmund. Træneren er forelsket i klubben, hvor han føler, at han er med til at skabe noget genialt.

– Vi er alle sammen en lille smule forelsket i klubben og den måde, tingene kører på her. Vi var sidste år nummer 28 i Europa, hvad angår budget, og nåede på trods af det Champions League-finalen. Det får folk til at lytte, her opstår noget genialt. Og vi glæder os alle sammen over at kunne hjælpe det her hold videre, som langt fra er færdigudviklet, siger Klopp til klubbens hjemmeside.

Hvis en af Europas storklubber kommer med en kontrakt, har Klopp svaret klar.

– Det samme som altid. Jeg glæder mig over interessen. Men jeg har kontrakt med BVB frem til 2018, og jeg har overholdt mine kontrakter, også selvom det kan overraske nogen i den her branche. Så tak, men nej tak, siger Klopp.

P