Delaney debuterede med sejr i BVB-trøjen

Thomas Delaney debuterede med med fuld spilletid, da Dortmund i Bundesliga premieren sejrede med 4-1 over RB Leipzig med Yussuf Poulsen på holdet.

Netop Yussuf Poulsen var impliceret i kampens første scoring allerede efter et minut, da han fiks spillede Jean-Kevin Augustin fri med hælen inde i det lille felt til 0-1.

Men på to hurtige scoringer til sidst i halvlegen fik BVB vendt kampen til 3-1, inden Marco Reus i overtiden slog sejren fast til 4-1 foran 80.365 tilskuere.

Thomas Delaney er den femte dansker som debutere for Dortmund og den anden siden 2016, hvor Jacob Bruun Larsen debuterede i en pokalkamp.

Jacob Bruun Larsen kunne godt have tilføjet sin tredje kamp på førsteholdet mod RB Leipzig, da han i opvarmningskampene til sæsonstart havde gjort et fint indtryk overfor den debuterende træner, Lucien Favre.

Men desværre kom en skade i vejen. Derfor var Thomas Delaney ene dansker til at repræsentere BVB i sæsonpremieren. Stort tillykke til den danske landsholdsspiller, der har fået en rigtig lovende start i BVB.