Nyheder

21.09.2017
 
Ligadebut til Bruun-Larsen

Jacob Bruun-Larsen fik onsdag aften ligadebut i den schwarz-gelben trøje, da danskeren syv minutter før tid blev skiftet ind i 0-3-sejren på udebane mod Hamburger SV.

Jacob Bruun-Larsen fik dog allerede sin officielle debut i november 2016 mod Union Berlin i DFB-Cup turneringen. Men så fik han en langvarig skade og er først kommet tilbage igen på fuld styrke i denne sæson, hvor danskeren permanent er rykket op i førsteholdstruppen.

Bruun-Larsen bliver den fjerde dansker som får debut i Dortmund-trøjen og den første siden 2005, hvor Niclas Jensen spillede i klubben.

Jacob Bruun-Larsen debutere på et hold som har fået rigtig god vind i sejlene efter træner Peter Bosz har taget over. Således fører BVB Bundesligaen med 13 point efter fem runder med en imponerende målscorer på 13-0.
 
29.08.2017
 
Mand tiltalt for eksplosion mod spillerbus

Den tyske anklagemyndighed har rejst tiltale mod en mand, som mistænkes for at have detoneret tre bomber rettet mod Borussia Dortmunds spillerbus i april.

Manden, der er mistænkt for at plante tre sprængladninger i en hæk, er tiltalt for 28 drabsforsøg. Det oplyser statsanklageren i Dortmund.

Anklagemyndigheden mener, at den 28-årige handlede alene ved bombeangrebet mod spillerbussen den 11. april forud for Champions League opgøret mod Monaco.

Marc Bartra og en politibetjent blev såret ved eksplosionen.
 
24.08.2017
 
Blandet lodtrækningsheld til BVB

Der er i dag trukket lod til sæsonens gruppespil i Champions League, hvor BVB blev blandet med de seneste to sæsoners vindere fra Real Madrid, samt Tottenham med Christian Eriksen og Apoel. De to bedste går videre fra puljen.
14.07.2017
 
Kagawa forlænger

BVB og Shinji Kagawa har forlænget samarbejdet frem til sommeren 2020.

Kagawas kontraktforlængelse er blevet offentliggjort på klubbens træningstur i Japan, hvor man må sige at den populære spiller har fat i hjemlandets fans. 
06.07.2017
 
Sæsonkort revet væk igen

Ventelisten til sæsonkort skulle efter sigende tælle 30000, og i dag melder klubben også, at 99,8% af de fastlagte 55000 sæsonkort til den kommende sæson er udsolgt.
 
Som i tidligere sæsoner kunne BVB igen fremvise det bedste gennemsnit tll holdets hjemmekampe i 16/17-sæsonen. 
 
 
 07.06.2017
 
BVB køber U21 landsholdsspiller

BVB har hentet Maximilian Philipp, der er aktuel for det tyske U21-landshold.
 
Den 23-årige angriber er købt hos Freiburg, hvor han bidrog med ni mål i 25 kampe i den forgangne sæson.

Phillip er BVB's fjerde tilgang til næste sæson.
06.06.2017

Nærmere præsentation
 
Til dem der kan forstå tysk har Nobby lavet følgende indslag om den nye cheftræner Peter Bosz. Visionerne fejler ikke noget.
06.06.2017
 
Velkommen til Peter Bosz

Så blev det officielt. Efter BVB ikke kunne hente den tidligere Gladbach-træner, Lucien Favre - som Nice ikke ville slippe - har Peter Bosz og Köln træner Peter Stöger været hotte navne på rygtebørsen.

Lige indtil i dag, hvor Ajax-træner Peter Bosz er blevet præsenteret som klubbens nye cheftræner på en kontrakt frem til sommeren 2019.
 
Peter Bosz nåede blot en enkelt sæson som cheftræner i Ajax, og spørgsmålet er også, om ikke det er noget af et sats af BVB-ledelsen og hente så uprøvet en mand ind til en klub med forventninger om at spille med om mesterskabet.

Det burde med klubbens størrelse være muligt at hente et mere klingende navn med erfaring fra en større liga eller i det mindste en der kender Bundesligaen til så eftertragtet og forventningsfuld en stilling som cheftræner for BVB.
 
Men ledelsen mener noget andet. Derfor får fansene nu to år til at bakke op om Peter Bosz, der offcielt bliver præsenteret på Facebook, Livestream, og bvbtotal.de fra kl. 15.15.
05.06.2017
 
BVB henter forsvarstalent i PSG

Dortmund har været på indkøb hos Paris Saint Germain, hvor klubben har hentet den 18-årige forsvarsspiller Dan-Axel Zagadou, som havde kontraktudløb i den franske klub.

- Dan-Axel Zagadou vil være et fuldgyldigt medlem af vores professionelle trup i juli. Vi er overbeviste om, at vores set up vil hjælpe ham videre til næste trin som professionel, siger sportsdirektør Michael Zorc til klubbens hjemmeside.

- Jeg har valgt BVB fordi det er en stor klub der er god til at integrere unge spillere på førsteholdet og udvikle det på højeste niveau. Jeg glæder mig til mine nye holdkammerater, det flotte stadion, de berømte fans, og ønsker med skiftet at modne mig som professionel fodboldspiller, siger Zagadou, der i øjeblikket gør sig på det franske U18-landshold, hvor han er anfører.

Dan-Axel Zagadou, som netop er fyldt 18 år, har ikke fået seniordebut i PSG, hvor han har været på U19-holdet i den nu afsluttede sæson.
31.05.2017
 
Watzke: Tilild og respekt er vigtig

BVB valgte i går at afskedige cheftræner Thomas Tuchel. Kropsproget inden antydede mere og mere, at forholdet mellem træner og klub ikke var den bedste, hvilket adm. direktør Hans-Joachim Watzke nu også bekræfter på klubbens hjemmeside.

- Det er ikke resultaterne alene, det kommer an på. Fundamentale værdier som tillid og respekt er også essentielle. Det handler om samarbejde, kommunikation, autencitet og idenfikation.

- Med Thomas Tuchel i spidsen har Dortmund nydt nogle succesfulde år med vores sportslige målsætninger opnået. Men vi - sportsdirektør Michael Zorc og jeg - har ikke altid været på bølgelængde med trænerteamet i denne periode.

- Desværre troede vi ikke længere på, at den nuværende trænerkonstellation kunne tilbyde os en succesfuld fremtid baseret på tillid, lyder det fra Watzke.

30.05.2017

BVB opsiger samarbejdet med Thomas Tuchel

Det er nok de færreste der skiller sig af med cheftræneren efter en sæson med bronze og en pokaltitel. Men det er hvad ledelsen har valgt at gøre i BVB, idet Thomas Tuchel med øjeblikkelig virkning er blevet opsagt.

Fyringsrygterne omkring Tuchel har dog svævet i luften i et stykke tid. Det har været ret åbenlys i de interviews der har været på tysk tv, at forholdet mellem ledelsen og Tuchel ikke har været alt for godt.

Forhåbningerne var ellers store, da nu 43-årige Tuchel kom til BVB i sommeren 2015 efter at have stået i spidsen for Mainz i en håndfuld år, hvor han blandt andet førte klubbens ungdomshold frem til det tyske mesterskab.

I sin første sæson hos BVB måtte han se sig slået af Bayern München i kampen om mesterskabet og i pokalfinalen. Det endte med sølv, mens tiden med Tuchel, der havde kontrakt et år mere, sluttede med bronze og pokaltitel.

- Tak til alle fans, holdet, staben og alle, der har støttet os. Jeg ønsker Dortmund alt godt fremover, siger Tuchel.
27.05.2017
 
BVB tysk pokalmester

Efter tre tabte finaler i træk kunne BVB endelig trække sig tilbage med en pokal mere til historien, da holdet besejrede Eintracht Frankfurt med 1-2 i Berlin foran 74322 tilskuere.

BVB startede klart bedst og var nærgående fra start. Allerede efter otte minutter bragte stjernefrøet Ousmane Dembele BVB foran med 0-1 på et perlemål, som mindede meget om scoringen i semifinalen mod Bayern.

Trods den fine start fik Frankfurt arbejdet sig ind i opgøret. Derfor var det heller ikke ufortjent, at Ante Rebic efter 29 minutter bragte balance i regnskabet. Efter udligningen var Frankfurt endda også tæt på at bringe sig foran, men stolpen reddede BVB.

I pausen valgte Tuchel at skifte to mand ud, da Reus og Schmelzer ikke var helt fit. To af holdets normale anførere.

Alligevel satte BVB sig igen bedre på spillet og fik efter 67 minutter også tilkæmpet sig et straffespark fra indskiftede Pulisic, der blev fældet af Lukas Hradecky.
 
Frankfurt-keeperen er kendt for at redde straffespark, men Bundesliga-topscorer Aubameyang svigtede ikke, og scorede det mål der skulle vise sig at blive kampens sidste.

BVB har været i pokalfinalen otte gange, heraf de seneste fire år i træk. Ikke siden 2012 i den uforglemmelige sejr på 5-2 over Bayern Munchen har BVB vundet en pokaltitel.

Se all time kampinfo om BVB's pokalfinaler her
22.05.2017
 
BVB’s U19 forsvarede mesterskabet

Foran 33.450 tilskuere på Signal Iduna Park vandt BVB her til aften det tyske mesterskab for U 19 efter en dramatisk kamp, som først blev afgjort efter straffesparkskonkurrence med 8-7 over rivalerne fra Bayern München.

BVB var spildominerende og burde have omsat nogle af de chancer som holdet fik tilspillet sig i den ordinære tid. I forlængelsen var Bayern tæt på efter 103 minutter, men målet blev annulleret for offside.

Først efter 115 minutter blev kampen afgjort i straffesparkskonkurrence, og her var BVB heldigvis skarpest, da først Bansen reddede Bayerns syvende forsøg, inden Pieper omsatte det sidste spark i kassen til 8-7.

Danske Jacob Bruun Larsen, der var med til at vinde titlen til BVB sidste år, sad over denne gang på grund af en skade. Tidligere har BVB vundet U19 seks gange, 1994, 1995, 1996, 1997, 1998, 2016, og nu altså igen i 2017.

Holdet: Bansen, Pieper, Schwermann (67. Baxmann), Passlack, Amenyido (76. Serra), Laukart, Burnic, Beste, Kilian, Kopacz, Wanner (57. Bulut)

Tillykke jungs!
20.05.2017
 
BVB slutter sæsonen med bronze

Dortmund var bagud to gange men vandt alligevel til sidst med 4-3 over Thomas Delaney & Co fra Werder Bremen i sidste spillerunde i Bundesligaen.

Med sejren sikrede die schwarz gelbe klubbens sjette sæt bronzemedaljer. Derudover slutter Pierre-Emerick Aubameyang på 21 mål som sæsonens topscorer i Bundesligaen.

Med tredjepladsen har BVB kvalificeret sig direkte adgang til Champions League i næste sæson. Chancen for at tage en titel i denne sæson er heller ikke overstået endnu, idet BVB deltager i klubbens ottende pokalfinale d. 27. maj i Berlin mod Eintracht Frankfurt.

BVB deltager i pokalfinalen for fjerde sæson i træk, uden dog at have vundet de seneste tre. Sidst BVB vandt pokalfinalen var i 2012 i en forrygende kamp mod Bayern Munchen, som blev besejret med 5-2.
 
09.05.2017
 
BVB forlænger med Roman Weidenfeller

Den tidligere førstemålmand har været i Dortmund siden 2002, og han bliver som minimum i klubben frem til sommeren 2018. Den 36-årige keeper har således forlænget sin aftale med et år.

26.04.2017

Dortmund klar til pokalfinalen

BVB startede kampen godt og kom foran med 0-1 ved Marco Reus. Fra midten af første halvleg pressede hjemmeholdet fra Bayern Munchen på og scorede i halvlegens sidste kvarter to mål til pauseføring på 2-1.

Værterne pressede på. I stedet slog BVB til på to gennemførte omstillinger med Dembele i hovedrollen. Først med oplæg til Pierre-Emerick Aubameyang og fem minutter senere med et flot mål hvor han selv banker den ind via overliggeren til 2-3.

Det sidste kvarter plus seks minutters overtid holdt hårdt. Men BVB holdt hjem og møder nu Eintracht Frankfurt i klubbens sjette pokalfinale siden 2008 år.

Sidst BVB vandt pokalen var i 2012. Siden har holdet tabt sine seneste fire finaler. Den statistik må gerne blive ændret i finalen den 27. maj i Berlin.
25.04.2017

Dortmund forlænger med Sahin

Dortmund har forlænget kontrakten med Nuri Sahin frem til sommeren 2019.

- Jeg er glad for forlængelsen og håber, at vi over den næste periode kan vinde flere titler til klubben, siger Nuri Sahin til BVB Total.
20.04.2017
 
Tuchel: Stemningen ændrede sig

Thomas Tuchel var ikke speciel begejstret, da spillerbussen blev holdt tilbage i små tyve minutter op til returopgøret mod Monaco.

- Politiet var der til at eskortere os til stadion, og vi spurgte dem, hvorfor vi holdt stille. De svarede det var af sikkerhedsmæssige grunde. Som man kan forstille sig, var det det værste der kunne ske otte dage efter angrebet.

- Jeg havde en fornemmelse af, at vi var fokuserede og fuld af spilleglæde, men så kom disse mærkelige fornemmelser rundt omkring. Meget roligt, Alle var stille, og jeg havde det ikke så godt, fortæller Dortmund-træneren ifølge Reuters.
 
19.04.2017
 
BVB færdige i Champions League
 
BVB tabte returopgøret i Monaco med 3-1, som dermed samlet går videre med 6-3.

Akkurat som i det første opgør fik BVB ikke den bedste optakt, da holdets bus på grund af mistænkelige forhold blev tilbageholdt i et kvarter.
 
Derfor blev kampen også lidt forsinket. Allerede efter 17 minutter var BVB bagud med 2-0. Den start punkterede de bedste forhåbninger og trak dybe spor.
12.04.2017

Sahin: Jeg glemmer det aldrig

At spillerne var tæt på den helt store tragedie vidner dette meget åbenhjertige og rørende videoklip om, hvor Sahin levende fortæller hvor tæt det var på og hvor meget hændelsen med eksplosionen fylder.
12.04.2017
 
Tuchel utilfreds med UEFA

BVB træner Thomas Tuchel er langt fra tilfreds med UEFA's beslutning om at spille omkring et døgn efter den kedelige oplevelse tirsdag aften.

- Vi blev ikke spurgt, om vi ville spille kampen. Vi blev skriftligt informeret. Jeg ville gerne have haft et par dage mere. Vi havde måske ikke fået det helt ud af vores system, men tid er ikke desto mindre vigtig.

- Vi ville gerne have hjulpet vores spillere med at overvinde deres indre konflikt. Det var en dårlig oplevelse, siger Tuchel i følge ESPN.
 
12.04.2017
 
Nederlag til Monaco

Onsdag hentede det franske hold en 3-2-sejr ude over Borussia Dortmund i klubbernes første kvartfinaleopgør i Champions League.
 
Trods det lidt dårlige udgangspunkt er intet dog afgjort endnu, da returkampen i Monaco om en uge næppe ender uden mål. Dortmund skal score to. Det kan godt lade sig gøre. Spørgsmålet er nok mere at holde tæt i forsvaret.
 
12.04.17
 
Forfærdelig tanke
 
Flere medier har forsøgt at få fat i bvbfan.dk omkring en kommentar til ulykken i Dortmund forud for Champions League opgøret mod Monaco.

- Det er en forfærdelig tanke. Det kan ikke undgå at sætte sig. Klubben selv udtaler, at alle nu må stå sammen. Det gælder i første omgang om at få Bartra på banen igen og komme godt over opgøret mod Monaco.
11.04.2017
 
CL-opgøret mod Monaco udsat til onsdag

Champions League-opgøret mod Monaco er udsat til onsdag klokken 18.45 på grund af tre eksplosioner i nærheden af Dortmunds spillerbus.

Ved eksplosionen er Marc Bartra blevet ramt og er kørt på hospitalet.
06.04.2017

Dortmund forlænger med erfarne Piszczek

Dortmund har forlænget samarbejdet med polske Lukasz Piszczek, som nu er på kontrakt frem til sommeren 2019.

30.03.2017

Dortmund henter Dahoud i Gladbach

21-årige Mahmoud Dahoud skifter til sommer Borussia Mönchengladbach ud med Dortmund, hvor han har fået en kontrakt til sommeren 2022.

30.03.2017

Emre Mor drømmer om Real Madrid

- Min største drøm er at bære Real Madrid-trøjen, men det er for tidligt at snakke om nu. Dortmund er et af verdens bedste hold, og jeg er positiv og lærer en masse her. Hvis jeg forlader klubben, ønsker jeg, at det skal være som en stjerne, siger Emre Mor ifølge det tyrkiske medie Hurriyet.

28.03.2017

Dortmund-boss: Ikke nemt for Schürrle

- Med Andres kvaliteter ville han starte inde på næsten alle andre hold i verden, men med Aubameyang, Pulisic, Reus og Dembele, har vi lige nu fem topspillere til tre positioner, og det er derfor, det ikke har været nemt for Andre på det seneste.

- Det vil helt sikkert snart ændre sig. Og så er det ganske enkelt nemmere at få minutter for Tyskland end for for eksempel Bayern eller Dortmund, siger Watzke til Bild.

22.03.2017

Watzke: Aubameyang koster en vanvittig pris

- Indtil nu har jeg ingen information, der tyder på, at Aubameyang forlader Dortmund. Hvis vi skulle nå dertil, ville vi sidde ned og lytte til hinanden, for vi har masser af respekt for Aubameyang, for det fortjener han, siger Hans-Joachim Watzke til Sport Bild.

- Men der er en masse klubber, der ville træde frem fir at få ham. Uanset hvad forlader han kun Dortmund for en vanvittig transfersum. Når det er sagt, så håber vi, at han bliver, siger direktøren.

17.03.2017

Real mod Bayern i CL - Barca møder Juve

Real Madrid brager sammen med Bayern Munchen, og Dortmund dyster med Monaco i Champions Leagues kvartfinaler.
15.03.2017

Dortmund forlænger med Bruun Larsen

Dortmund oplyser, at de har forlænget kontrakten med danske Jacob Bruun Larsen frem til sommeren 2021.
15.03.2017

Dortmund: Götze er ude resten af sæsonen

Dortmunds Mario Götze kommer ikke til at spille mere fodbold i denne sæson. Klubben meddeler på sin hjemmeside, at den tyske offensivspiller forventes at gå i gang med seriøs genoptræning til sommer, og at målet er, at tyskeren skal være klar til næste sæson.

Mario Götze har bøvlet meget med muskelskader i løbet af sin karriere, og i slutningen af februar fandt man i Dortmund ud af, at det skyldtes stofskifteforstyrrelser.

Siden da har Götze gennemgået behandlinger for problemerne og er lige nu i gang med en rehabiliteringsproces, som indebærer noget individuel træning.

15.03.2017

Dortmund forlænger med Castro

Dortmund har forlænget kontrakten med midtbanespilleren Gonzalo Castro, så den løber frem til sommeren 2020.

14.03.2017

BVB videre i pokalen
 
Dortmund er videre i DFB-pokalen efter sejr på 3-0 over Sportfreunde Lotte.

I semifinalen venter nu rivalerne fra Bayern Munchen.
14.03.2017

Tuchel vil tæmme vild Dembele

- Det er lige nu en stor ulempe for os, at han har fået fem gule kort. Han vil være savnet mod Ingolstadt. Vi snakker med ham om det.

- Vi er glade for den del af hans temperament, som han kan udvikle, siger Tuchel ifølge Sport1.

10.03.2017

Jacob Bruun Larsen ude resten af sæsonen

Jacob Bruun Larsen har pådraget sig et brud på en knogle i den ene fod. Det holder Dortmund-danskeren ude i resten af sæsonen.

10.03.2017

Dortmund-boss: Emre Mor skal være tålmodig

- Han er et utroligt talent. Det kommer ikke til at ændre vores mening om. Men han kom til os efter bare en halv professionel sæson i Danmark, siger Tuchel ifølge FourFourTwo.

- Det er en enorm overgang for ham. Selvfølgelig er der opture og nedture i hans præstationer. Han skal lære at være professionel fodboldspiller. Han skal være tålmodig.

- Mor kan blive en speciel spiller. Han arbejder flittigt, og vi giver ham al den opbakning, vi kan, siger Tuchel.

09.03.2017

Aubameyang: En fantastisk aften

Dortmunds Pierre-Emerick Aubameyang jubler over 4-0-sejren over Benfica og kalder oplevelsen for en fantastisk aften.

- Denne aften var bare fantastisk. Jeg var rigtig ked af det efter den første kamp og slet ikke tilfreds med mit spil, for jeg lavede alt for mange fejl i hele kampen. Nu ville jeg vise mine holdkammerater, at jeg kan gøre det langt bedre, siger Aubameyang ifølge Dortmunds hjemmeside.

09.03.2017

Dortmund-træner: Vi vil endnu længere

- Vi leverede en rigtig god start på kampen. Men efter 25 minutter mistede vi den lidt igen. Anden halvleg var dog fantastiske 45 minutter, hvor vi fik de mål, som vi fortjente. Nu er vi blandt de sidste otte, og vi vil gerne endnu længere end det, siger Tuchel ifølge Dortmunds hjemmeside.

08.03.2017

Aubameyang-hattrick sender Dortmund videre

Pierre-Emerick Aubameyang scorede hattrick og Christian Pulisic én gang, da Dortmund trynede Benfica 4-0 og dermed går videre til Champions Leagues kvartfinaler med samlet 4-1.
08.03.2017

Talentpriser til Bruun Larsen

Jacob Bruun Larsen er blevet kåret til Årets U19-talent i Danmark.

27.02.2017

Mario Götze ude på ubestemt tid
 
Mario Götze sidder fortsat ude med en skade. Dortmund har fundet kilden til problemet, men det er usikkert, hvornår Götze er klar igen.

- Jeg er lige nu i gang med noget behandling og vil gøre alt, hvad jeg kan for hurtigst muligt at komme tilbage i træning og hjælpe min holdkammerater til at nå vores fælles mål, siger Götze til Dortmunds hjemmeside.

24.02.2017

Dortmund: Ingen problemer med Mor

Dortmund afviser, at man har haft disciplinære problemer med Emre Mor, noget et tysk medie ellers har hævdet.

- For at svare på dine spørgsmål kan jeg fortælle, at der ingen disciplinære problemer er hos Borussia Dortmund vedrørende Emre. Vi er utroligt tilfredse med hans attitude til træning, siger direktør Hans-Joachim Watzke til BT.

23.02.2017

BVB vil tale kontrakt med veterankeeper

Den rutinerede keeper Roman Weidenfeller har kontraktudløb efter denne sæson, men klubben vil snarest indlede de første samtaler med ham.

- Vi vil sætte os ned i nærmeste fremtid og diskutere det med ham. Vi har endnu ikke truffet en beslutning, og vi må først og fremmest tale med Roman om det, siger sportsdirektør Michael Zorc til Kicker.

21.02.2017

Klopp: Var tæt på at hente Eriksen til Dortmund

Jürgen Klopp fortæller til Ekstra-Bladet, at han var tæt på at hente Christian Eriksen til Dortmund. I stedet endte det med Henrikh Mkhitaryan.

- Christian Eriksen er en fantastisk spiller. Alle ville elske at have ham på sit hold.

- Dengang havde vi tre spillere, vi gik efter – Henrikh Mkhitariyan, Kevin de Bruyne og Christian Eriksen. Vi scoutede alle tre meget intenst, men vi vidste vi kun kunne få den ene. Vi var glade for at få Mkhitaryan, siger Klopp.

20.02.2017

Dortmund overvejer ny Tuchel-kontrakt

Dortmund er trods de svigtende resultater åbne for at forlænge cheftræner Thomas Tuchels kontrakt, fastslår direktør Hans-Joachim Watzke.

- Selvfølgelig er en ny kontrakt en mulighed. Lad os være ærlige; vi er ikke langt fra de mål, vi satte op for de forskellige turneringer før sæsonen.

- Det er ikke sådan, at alt er gået galt for os, siger Dortmund-direktør Hans-Joachim Watzke til Bild.

18.02.2017

Dortmund kunne uden den gule mur

Dortmund vandt lørdagens hjemmekamp mod Wolfsburg med 3-0, selvom der var 25.000 færre tilskuere end sædvanligt grundet tilskuereuroligligheder mod RB Leipzig.

13.02.2017

Dortmund accepterer modvilligt stadionstraf

Dortmund meddeler på sin hjemmeside, at de har valgt at acceptere sin straf for urolighederne mod RB Leipzig, og dermed forbliver den sydlige tribune tom mod Wolfsburg.

10.02.2017

Dortmund straffet hårdt for tilskueruro

Dortmund er blevet straffet for urolighederne i hjemmekampen mod RB Leipzig, og klubben vil nu overveje en appel.

Det tyske fodboldforbund, DFB, har valgt at straffe Dortmund ved at spærre klubbens Sydtribune i en hjemmekamp, mens klubben også har fået en bøde på 750.000 kroner.

09.02.2017

Dortmund trak Lotte i DFB Pokalen

Dortmund møder Sportfreunde Lotte i næste runde af DFB-pokalen.

08.02.2017

Dortmund videre i pokalen efter straffedrama

BVB er videre til kvartfinalen i DFB Pokalen efter en sejr i straffesparks-konkurrence over Hertha Berlin.

05.02.2017

Dortmund gafler Leverkusen profil

Dortmund har købt den 27-årige midterforsvarer Ömer Toprak fri af sin kontrakt i Leverkusen. Topraks skifte effektueres til sommer på en 4-årig kontrakt.

02.02.2017

Dortmund råder Aubameyang til at tie stille

Dortmund har rådet Pierre Emerick Aubameyang til at snakke mindre og fokusere mere på spillet på banen.

- Vi har haft et kort møde med Aybameyang, hvor vi har rådet ham til at give færre interviews om sine planer til sommer, og fokusere mere på vores kamp for at nå Champions League, siger sportsdirektør Michael Zorc til Westdeutschen Allgemeinen.

31.01.2017

Aubameyang overvejer sommerskifte

- Jeg er i en stor klub. Men alligevel stiller jeg mig selv spørgsmålet; Hvis jeg skal tage næste skridt, bør jeg så skifte væk? Jeg har ikke svaret. Det tager tid. Jeg er 27 år. Hvis jeg vil gøre noget for at udvikle mig, skal jeg gøre det til sommer. Er det det værd?

- Jeg må se på, hvilke muligheder jeg har. Hvis jeg ikke skifter betyder det, at jeg slutter min karriere her, siger Aubameyang til RMC.

26.01.2017

Köln lejer Subotic i Dortmund

Köln har sikret sig midtstopperen Neven Subotic fra Dortmund på en lejeaftale der gælder for resten af sæsonen.

26.01.2017

Dortmund sælger angriber til kinesisk klub

Dortmund har solgt Adrian Ramos til kinesiske Chongqing Dangdai Lifan FC, som har udlejet angriberen til Granada for resten af sæsonen.

25.01.2017

Tuchel: Logisk for Dortmund at hente Isak

- Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig kendte til Isak. Men da jeg blev introduceret for ham, kunne jeg med det samme se, at den transfer ville give hundrede procent mening, siger han ifølge goal.com.

- Signingen af Isak giver perfekt mening. Det giver klubben en langvarig løsning på angriberpositionen. Isak er en meget talentfuld spiller. Vi havde brug for nogen til at spille bag Aubameyang efter Adrien Ramos smuttede. Det er ganske logisk for Dortmund at hente en ung spiller til den rolle.

23.01.2017

Dortmund forlænger med Christian Pulisic

BVB og den 18-årige stortalent Christian Pulisic har forlænget kontrakten frem til sommeren 2020.

23.01.2017

Svensk stortalent skifter til Dortmund

Dortmund har hentet den 17-årige svensker Alexander Isak, der blev topscorer for AIK i Allsvenskan i sidste sæson.

20.01.2017

Aubameyang: Skifter aldrig til Bayern

- Jeg tager aldrig til Bayern. Det er helt sikkert. Det vil være for hårdt for Dortmunds fans. Jeg er ligeglad med, hvad de tilbyder mig. Jeg vil sige nej, siger Aubameyang til Bild.

- Ingen kan se ind i fremtiden. Det eneste, der er sikkert, er, at jeg er i Dortmund, og jeg elsker det her. Men jeg kan ikke sige, at jeg bliver i to år mere eller i fem år eller ti år.

13.01.2017

BVB-boss udelukker ikke salg af Aubameyang

- Helt generelt er der en nedre grænse for, hvad vi kan sige nej til, men vi tænker ikke på det nu, for jeg kan ikke se, at det sker lige foreløbigt, siger Watzke til Bild.

- Hvis der kommer noget, som han gerne vil, må vi se på det, men det er ikke sikkert, at han forlader os, for han har en lang kontrakt.

- Vi ved, at han er i søgelyset, men Dortmund er nummer syv på UEFA's koefficientliste, og i de sidste fire år har vi to gange sluttet over Real Madrid i vores Champions League-gruppe. Ikke mange har opnået det, og jeg tror ikke, at der er særligt mange klubber, som Auba vil til.

05.01.2017

Aubameyang toer i Afrika

Leicester-stjernen Riyad Mahrez er blevet kåret til årets afrikanske fodboldspiller efter sine imponerende præstationer i 2016.

Mahrez vandt prisen foran sidste års vinder Pierre-Emerick Aubameyang, der sluttede toer, mens Liverpools Sadio Mané tog tredjepladsen.