Arkiv 2010

BVB og Sven Bender forlænger samarbejdet

Den slidstærke midtbanespiller vil nu være på græs i Dortmund frem til sommeren 2016.

21-årige Bender kom til i sommeren 2009 fra 1860 München.

25.11.2010

BVB og Klopp forlænger samarbejdet til 2014

– Jeg er utrolig lykkelig over at nyde denne tillid. Jeg glæder mig meget til de næste tre et halvt år, siger Klopp ifølge Kicker.de om forlængelsen.

Den tyske fodboldavis fortæller også, at Klopps to assistenter Zeljko Buvac und Peter Krawietz, som Klopp begge havde med sig, da han kom til klubben fra Mainz, ligeledes er blevet udstyret med nye kontrakter med samme løbetid.

29.10.2010

Dortmund henter talentfuld midtbanespiller

Bundesliga-klubben Dortmund har sikret sig 1860 Münchens 17-årige midtbanetalent Moritz Leitner allerede når transfervinduet åbner 1. januar.

– Jeg er stolt over, at Borussia Dortmund har tillid til, at jeg kan klare springet op til Bundesligaen. Nu handler det for mig om at udvikle mig yderligere i München, så jeg er klar til at betale tilbage for tilliden, siger Leitner ifølge Soccerway.

Moritz Leitner har underskrevet en fireårig aftale med Dortmund.

12.06.2010

Dortmund henter polsk topscorer

Dortmund opruster til næste sæson med købet af topscoreren i den polske liga, Lech Poznans Robert Lewandowski, der får kontrakt til 2014.

21-årige Lewandowski stod i sidste sæson for 17 scoringer i de 30 spillerunder i den polske liga. På landsholdet har angriberen optrådt 20 gange med seks mål til følge.

26.01.2010

BVB forlænger med Watzke

Dortmund har forlænget kontrakten med forretningsfører Hans-Joachim Watzke, der af mange ses som manden bag klubbens opsving.

Watzke skal som hidtil primært stå med ansvaret for den strategiske ledelse, sportslig ledelse, kommunikation og sponsorer, oplyser klubben på sin hjemmeside.